Flere p-pladser i city
30. apr. 2012 10.33 OdenseBilisterne i Odense har fra middag 115 flere muligheder for at finde en parkeringsplads end i går.
En af byens centrale pladser, Grønnegade, går nemlig i drift igen efter årelang ombygning, hvor de 115 parkeringspladser er blevet flyttet under jorden.
Det har stor betydning for især gæsterne, som kommer til Odense, siger citychef Peter Bøgholm. Grønnegade blev nemlig brugt til korttidsparkeringer - faktisk var den gennemsnitlige parkeringstid bare 55 minutter.
- Derfor er det netop gæster der er inde for at bruge byen og ikke arbejde her. Og derfor er parkeringspladserne afgørende for handelslivet i byen, siger Bøgholm.
Peter Bøgholm vurderer, at over 1000 biler brugte Grønnegade hver dag, inden den blev lukket. Parkeringspladserne indvies i dag klokken 12.30.