Syddansk Universitet slår egen rekord
30. jul. 2012 08.57 Odense3566 unge får i dag beskeden om, at de er blevet optaget på Syddansk Universitet i Odense.
Og det er 15 procent flere end sidste år, og dermed rekord for universitet. Ifølge Studiechef Per Andsersen er der især fremgangen for to studier, der er overraskende:
- Det, der springer i øjnene hos os, er den markante fremgang, vi har på vores ingeniøruddannelser og vores naturvidenskabelige uddannelser. Det er helt tydeligt der, hvor vi kan se den markante forskel fra sidste år.
Naturvidenskab er med 218 optagne den uddannelse der er kommet næstflest ind på efter medicin. De forskellige ingeniøruddannelser skal huse hele 445 nye studerende.
Succesoptaget på SDU har en bagside, da universitet må afvise flere studerende end nogensinde før. Studiechef Per Andersen opfordrer til, at de afviste ansøgere kontakter universitetet hurtigst muligt, da der stadig er lige pladser på flere studier - pladser der afsættes efter først-til-mølle princippet.