Diskotek dømt for forskelsbehandling
08. feb. 2013 16.39 OdenseDrengene skal også have lov.
Så klar var meldingen fra Ligestillingsnævnet i dag, da de afgjorde en klagesag mod Konkursbar i Nørregade i Odense.
Diskoteket havde i september sidste år slået et jobopslag op på Facebook, hvori man kun søgte piger til bartenderarbejde.
Det var faldet en lokal kulturblogger så meget for brystet, at han klagede til ligestillingsnævnet og fik medhold. Man må nemlig ikke diskriminere på køn, når man søger nye medarbejdere.
Med dagens afgørelse følger der ikke nogen straf.