Hvordan har du det?
30. jan. 2013 11.33 Region SyddanmarkRegion Syddanmark vil gerne vide, hvordan du har det.
Derfor spørger de nu 56.000 af regionens borgere om deres sundhed og trivsel - alt fra kostvaner og motion til om de føler sig ensomme i hverdagen.
Det skal bruges til at evaluere regionens og kommunernes indsatser, fortæller Ingvild Little, der er projektleder for undersøgelsen.
- Vi vil kigge på, om de indsatser, vi har gang i er de rigtige, eller om vi skal tænke nyt. Resultatet af undersøgelsen vil så blive brugt til at planlægge den fremtidige sundhedsindsats i regionen, fortæller Ingvild Little.