Jesper Christiansen snart klar
27. jan. 2012 14.42 SportOBs nye målmand Jesper Christiansen er snart klar igen. Han er ikke rejst med resten af OB-truppen til Portugal, fordi hans ryg skulle scannes. Men Jesper Christiansen regner med snart at sætte sig i flyveren sydpå.
- Heldigvis er det »bare« et stort hold i ryggen og en nerve, der sidder lidt i klemme, som så trykker og gør ondt. Nu skal den bare have ro, siger Jesper Christiansen til Tipsbladet.
Han har tidligere i karrieren døjet en del med rygproblemer.