Lars Høgh: Fedt at vende tilbage
28. jun. 2012 16.05 SportLars Høgh vender tilbage til OB.
Målmandslegenden bliver til målmandstræner. Ikke på fuld tid, men tilknyttet klubben i et par dage om ugen, hvor han skal arbejde med superligaholdets målmænd og talenterne.
- Det var rigtigt fedt at få en henvendelse fra min gamle klub, siger Lars Høgh.
- Specielt da jeg hørte, hvad det var de søgte. Det er jeg sikker på, jeg kan levere.
Tre slags træning
Lars Høgh skal sammen med et andet nyt, gammelt ansigt - Ulrik Lind - arbejde med målmændene på superligaholdet samt talenterne.
Han skal arbejde med både mental træning, fysisk og teknisk træning.
Fortsætter for landsholdet
Selv om Lars Høgh bliver træner i OB, fortsætter han også med at være konsulent for landsholdet, samt de andre opgaver, han indtil nu har haft.
Hør hele interviewet ved at klikke på linket til højre på siden.