Kommuner vil have fibernet
11. feb. 2013 07.36 SvendborgAlt tyder på, de fynske kommuner nu melder sig til at være pionerer, når fibernet rulles ud overalt i Danmark.
De fynske kommuner bliver i disse uger spurgt, hvad de synes, det er vigtigst at satse på indenfor den fysiske planlægning, og en rundspørge placerer øget udbredelse af fibernet eller bredbånd på en suveræn førsteplads.
For borgerne er det historien om, hvor meget og hvor hurtigt vi kan hente ting og sager ind på internettet på computeren derhjemme.
- Det er jo afgørende i sådan en moderne tilværelse, at vi kan kommunikere ubesværet, og vi kan kommunikere hurtigt. Det er afgørende for Fyn at vi kan stå sammen om at få en forbedret digital infrastruktur, siger Svendborgs borgmester Curt Sørensen.
Svendborg er den første kommune på Fyn, der officielt siger, udbygning af fibernettet er det vigtigste indenfor fremtidens kommunale fysiske planlægning. Motorvejsudvidelserne optræder på en anden, statslig liste.