preload loader
Ild, brand, bål

Brødres farlige leg med ild var tæt på at gå helt galt i deres lejlighed i aftes.

Foto: cx_ed © Stock.xchng

 

Skrevet af: 

 

Brødre forbrændt efter farlig leg med ild

19. feb. 2012 11.25 Nyheder

Man skal ikke lege med ild.

Det måtte to brødre fra Albertslund desværre sande på egen krop, efter deres drengestreger med brændbar væske lørdag aften løb af sporet og antændte en mindre brand i familiens lejlighed på Hedemarksvej.

Drengene, som er henholdsvis otte og 12 år gamle, får nu behandling for deres brandsår på Rigshospitalets Traumecenter.

- De har fået nogle forbrændinger i ansigtet og på brystet, men er ikke i livsfare, fortæller vagtchef Leif Bonde fra Vestegnens Politi.

- Forældrene er underrettet, og de er selvfølgelig alle sammen meget chokerede, tilføjer vagtchefen.

Bioethanol i glas var årsag til branden

Familien fra Albertslund har en bioethanolpejs stående inde i stuen, og lørdag aften fandt drengene, som var alene hjemme i lejligheden, en dunk med bioethanol.

Den hældte de fra op i et glas ude i køkkenvasken og satte ild til.

- Vores teori er, at glasset bliver så varmt, at det sprænger. Væsken kommer over på deres tøj, og de får forbrændinger, men drengene løber dog hurtigt ud på badeværelset og får slukket ilden, fortæller Leif Bonde.

De blev heldigvis også hjulpet af en vaks overbo fra lejlighedskomplekset, som kom ilende til og hjalp med at få slukket flammerne i køkkenet.

Lejligheden er sluppet relativt billigt efter branden med nogle få røgskader, lyder det.

 

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 København

Sexvideo-sag: Ingen straf til rektor

26. maj 2012 11:40

Det skal ikke have konsekvenser for rektor, at elever viser en sexvideo til morgensamling. Det siger formanden for rektorforeningen Jens Boe Nielsen.

 

Iranere skal ud af Stefanskirken tirsdag

26. maj 2012 06:29

11 sultestrejkende iranske asylansøgere har accepteret at være ude af Stefanskirken senest tirsdag klokken 12.

 

Skoleleder: Vi er glade for pengene

25. maj 2012 17:17

Snart flyder millionerne ind på syv udvalgte Københavnske skoler. Pengene skal sikre bedre undervisning til skolernes tosprogede elever.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

P4 Københavns nyhedsbrev

Her kan du til- og framelde dig P4 Københavns nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage efter klokken 9.00. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder et udsnit af nyhederne og links til vores historier.

 

Sådan bliver du ven med os på Facebook

Har du svært ved at finde os på Facebook? Så kig her.

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > København > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.