preload loader
Askerød

Askerødbebyggelsen i Greve er blevet det gode eksempel på hvordan man håndterer problemer i udsatte boligområder. Blandt andet har man på kun et par år halveret ungdomskriminaliteten i området.

 

Skrevet af: 

 

Askerødbebyggelsen viser vejen for udsatte boligområder

12. feb. 2012 11.09 Nyheder

Askerødbebyggelsen i Greve har det seneste halve år ikke været at finde på den officielle "ghettoliste".

Det er en målrettet indsats mod specielt ungdomskriminalitet, som nu har båret frugt.

Fokus på en anerkendende og inddragende tilgang til de unge i Askerød,  har således halveret ungdomskriminaliteten i området på bare få år.

I Askerød oprettede det lokale boligselskab i 2009 en klub til de unge, og herefter har opskriften været simpel, fortæller Bente Larsen, der er leder af Greve Nord projektet:

- Det er en gammel sandhed at det du forventer af folk det lever de som regel op til, og det vil sige at hvis du møder de unge med en respekt og forventning om at de er nogle gode mennesker indeholdende en masse ressourcer, så får de et rum til at opføre sig ordentligt, siger Bente Larsen.

Askerød går den rigtige vej

Og eksemplet fra Askerød er den helt rigtige vej at gå, mener specialkonsulent i Center for boligsocial udvikling, Louise Glerup Aner.

- Det er rigtig godt at få de unge væk fra deres gadeliv og ind i et sted hvor de kan få en god og tryg voksenrelation.

Men indsatsen bør ikke stoppe her, og når den gode dialog er etableret, så er der god grund til at tænke flere ting ind, siger Louise Glerup Aner.

- Man kan præsentere dem for nogle helt konkrete tuilbud, som eksempelvis fritidsjob eller anden form for beskæftigelse og uddannelse, for det har jo også betydning for om de uvikler en kriminel løbebane på sigt.

Ministerros til Askerød

Også hos By og boligminister Carsten Hansen er der ros at hente til Askerødbebyggelsen. Han mener at de er et godt eksempel i Hovedstadsområdet, hvordan man kan vende udviklingen i et udsat boligområde.

- Der er selvfølgelig forskel fra område til område hvordan man bedst sætter ind, men det er en god ide at sætte ind overfor de unge og tal fra Centeret for social boligudvikling, viser jo også at i de 13 boligområder hvor man har lavet en bolig social indsats, der har man nedbragt kriminaliteten blandt de unge, ved hjælp af blandt andet væresteder, lektiecafe, gadeplansmedarbejdere, siger Carsten Hansen.

Han peger dog også på at planerne om Askerødsbebyggelsen planer om nedrivning af visse boligblokke, renovering af lejligheder og mere åbne og venlige landskaber i bebyggelsen også vil hjælpe med at gøre boligområdet mere attraktivt. 

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 København

FCK mod FCN: Hvem holder du med?

23. maj 2012 12:22

Vær med i P4 Københavns afstemning blandt lytterne og find ud af, om flertallet hepper på FC København eller på FC Nordsjælland.

 

De sultestrejker i Sandholmlejren

23. maj 2012 13:47

13 iranske asylansøgere har sultestrejket i snart en uge for at få indflydelse på deres egen skæbne.

 

Region H hyrer unge som eksperter

23. maj 2012 12:15

Politikerne kan ikke selv løse problemet med frafald på ungdomsuddannelserne, så nu bliver de unge selv hyret som problemknusere.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

P4 Københavns nyhedsbrev

Her kan du til- og framelde dig P4 Københavns nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage efter klokken 9.00. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder et udsnit af nyhederne og links til vores historier.

 

Sådan bliver du ven med os på Facebook

Har du svært ved at finde os på Facebook? Så kig her.

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > København > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.