Ørnepar fra Gribskov skal have ro
20. feb. 2012 14.02 Nyheder
Opdat.: 20. feb. 2012 17.34De sidste par år har et havørnepar fået unger på vingerne i Nordsjælland, og nu håber ornitologer og Naturstyrelsen, at også fiskeørnen er på vej til at blive regional ynglefugl, skriver Frederiksborg Amts Avis.
I sommeren 2011 byggede et fiskeørnepar nemlig en stor rede i toppen af en udgået rødgran i Vandmosen i Gribskov - uden at der dog kom unger ud af historien.
Fiskeørnen kræver ro omkring redestedet for at kunne få succes med at få unger på vingerne. Og det får parret nu.
Dansk Ornitologisk Forening i Nordsjælland søgt og fået tilladelse til at lukke et område på 23 hektar omkring redestedet for al færdsel i den periode, fiskeørnen kan forventes at bruge reden.