preload loader

Nordsjællands Politi har oprettet en visitationszone omkring Kokkedal, hvor en mand lørdag blev såret af skud.

 

Ny visitationszone oprettes omkring Kokkedal

14. jan. 2013 16.24  Opdat.: 14. jan. 2013 17.29

Efter en skudepisode i Kokkedal lørdag, hvor en 20-årig mand fra lokalområdet blev ramt af skud, har Nordsjællands Politi indført visitationszone i området.

Politiet skønner, at skudepisoden og de andre skyderier, der fandt sted i weekenden, øger risikoen for voldelige konfrontationer, og derfor vil politiet i den kommende tid foretage stikprøvevis visitation af borgere og køretøjer for at kontrollere, om de medbringer våben.

Skudepisoden skyldes sammen med andre episoder omkring København i weekenden antagelig et forværret forhold mellem kriminelle grupperinger eller enkeltpersoner, siger politidirektør Finn Borch Andersen, Nordsjællands Politi.

Han peger på kriminelle grupper fra Blågårds Plads i København og nordsjællandske grupper fra Værebro, Bagsværd og Kokkedal.

Visitationszonen skal foreløbig vare resten af januar.

Stor visitationszone nordvest for København
Lørdag oprettede politiet en visitationszone i både Gladsaxe, Herlev og Ballerup nordvest for København.

Det område, hvor politiet må visitere folk, omfatter et større område omkring Holmegårdscentret i Kokkedal, hvor skudvekslingen fandt sted. Der er tale om dele af Fredensborg Kommune og Hørsholm Kommune.

Den 20-årige stod sammen med en gruppe ved butikscentret, da der faldt skud fra mindst en forbikørende bil.

En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i sagen. Han var ikke med i en bil, men han er sigtet for drabsforsøg efter at have skudt tilbage.

Politiet har oplyst, at der faldt mindst 13 skud ved skudvekslingen.

/ritzau/

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 København

Skærpet bandekonflikt forlænger visitationszone

12. feb. 2013 12:10

Flere drabsforsøg får Københavns Vestegns Politi til at forlænge den nuværende visitationszone med to uger.

 

Antorini: Kommunerne bestemmer selv

12. feb. 2013 10:54

Undervisningsminister, Christine Antorini har ikke noget problem med, at flere kommuner ikke vil deltage i forsøg med modersmålsundervisning.

 

19-årig fængslet for drabsforsøg

12. feb. 2013 09:56

En 19-årig mand er varetægtsfængslet for banderelateret vold og sigtet for drabsforsøg på teknisk skole.

 

Flere nyheder

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

P4 Københavns nyhedsbrev

Her kan du til- og framelde dig P4 Københavns nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage efter klokken 9.00. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder et udsnit af nyhederne og links til vores historier.

 

Sådan bliver du ven med os på Facebook

Har du svært ved at finde os på Facebook? Så kig her.

 

Ugens album

Ron Sexsmith: Forever Endeavour

De tolv sange på "Forever Endeavour" er skrevet lige i kølvandet på "Long Player Late Bloomer" og kaldte på en blidere stemning og flere musikalske nuancer i forhold til den elektrisk ladede forgænger.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > København > Nyheder

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.