preload loader
S-tog

Libertære Socialister overvejer at indføre en ordning, hvor folk kører på røven og betaler hinandens bøder.

© DSB

 

Skrevet af: 

 

Forening vil forsikre dig mod togbøder

24. jan. 2012 05.52 Hovedstadsområdet Opdat.: 24. jan. 2012 07.18

I protest mod høje billetpriser i den kollektive trafik har gruppen Libertære Socialister holdt møde med den svenske organisation Planka, der driver en forsikringsfond, som betaler medlemmernes bøder, hvis de indbetaler 100 kroner om måneden.

Formålet med mødet er at få inspiration fra Planka, der med over 1000 medlemmer i hele Sverige har en månedlig indtægt på 100.000 kroner - hvilket er rigeligt til at dække de bøder, medlemmerne sender ind.

Ordningen har eksisteret siden 2001 og har spredt sig til både Norge og Finland - og måske er Danmark næste skridt.

Urimelige priser
- Vi er inspirerede af deres måde at organisere sig og lave aktioner på. Og med de urimeligt høje billetpriser her i Danmark er det meget aktuelt med en lignende kampagne her, siger David Rønbach fra Libertære Socialister.

Han hentyder til, at priserne på offentlig transport steg med 3,1 procent 17. januar, selv om S og SF i valgkampen lovede at sænke priserne.

Rasmus Prehn, der er trafikordfører for Socialdemokraterne, beklager, at billetpriserne ikke er blevet sat ned endnu, men understreger, at det ikke retfærdiggør en ordning, der opfordrer folk til at køre gratis.

Asocialt
- Det er simpelthen asocialt ud over alle grænser. Der er ikke noget, der er gratis, og det er jo ikke for sjov, at alle andre betaler deres billetter, siger han.

Den kritik deler DSB’s salgschef, Niklas Marshall. Han kalder ordningen for usolidarisk, fordi den straffer de lovlydige passagerer.

- Det er ualmindeligt dumt. Men vi kan jo bare hæve afgifterne, så deres ordning ikke længere hænger sammen.

- Vi vil til enhver tid sikre, at det kan betale sig for vores kunder at tage toget, og at de ikke bliver snydt af andre folks kreative tiltag, siger han.

Om ordningen skal startes i Danmark, bliver afgjort på et møde, som Libertære Socialister snart indkalder til.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 København

Delebiler vil aflaste trængslen

22. feb. 2012 17:18

Kør i delebil så reduceres trængslen på vejene. Sådan lyder budskabet fra Københavns delebiler, som er klar til at aflaste pendlerne.

 

Kronerne skal ikke kun gå til København

22. feb. 2012 17:21

Overborgmester Frank Jensen kan godt glemme at få den milliard kroner, som er afsat til forbedringer af den kollektive trafik, til København.

 

Tyvstart med gymnasiet

22. feb. 2012 17:11

De ældste københavnske skoleelever skal tyvstarte med at gå i gymnasiet eller en erhvervsskole for at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

Flere nyheder

 
 

DR Update

27. jan. 2011 10:04

 

DR Sporten

27. jan. 2011 10:26

 

DR Nu

27. jan. 2011 10:28

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

DR søger fritids-bagere

Vil du deltage i Den Store Bagedyst - DRs nye bageprogram?

 

P4 Københavns nyhedsbrev

Her kan du til- og framelde dig P4 Københavns nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage efter klokken 9.00. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder et udsnit af nyhederne og links til vores historier.

 

Sådan bliver du ven med os på Facebook

Har du svært ved at finde os på Facebook? Så kig her.

 

Ugens album

The Cranberries: Roses

Efter godt ti års pause er The Cranberries med Dolores O'Riordan i front klar med et nyt album. 'Roses' udkommer 27. februar og det aktuelle singleudspil 'Tomorrow' har allerede gjort sit indtog på P4.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > København > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.