Hop på metroen til Malmø
27. jun. 2012 16.47 NyhederEn ny metrostrækning fra for eksempel Kongens Nytorv til Malmö Centralstation er på tegnebrættet.
- På et eller andet tidspunkt er kapaciteten opbrugt, og så skal vi se på nye muligheder, siger Overborgmester Frank Jensen.
Svenske forhåbninger
Og hans kollegaer på Rådhuset i Malmö vil også gerne kunne komme til Zoo, Tivoli og på Strøget på 20 minutter, siger Anja Sonneson, der er viceborgemster i Malmö.
- Det er en rigtig godt idé. Det bliver et effektivt og attraktivt transportmiddel i fremtiden, siger hun.
Realistisk fremtidsplan
Og selvom en metro til Malmö lyder som noget, man skal længere over til Sverige med, så er det ikke en urealistisk fremtidsplan, mener Frank Jensen:
- Derfor har vi nu fået en EU-bevilling til at sætte en analyse i gang om en fremtidig metro under Øresund.
Helsingborg-interesser
Men selvom der bliver nikket på begge sider af sundet fra politisk side, så skal en ny metrolinje først udkonkurrere fremtidsplanerne om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, som også er på tegnebrættet.
Det mener Per Homann Jespersen, der er trafikforsker på Roskilde Universitet.
- Der er nogle interesser omkring Helsingør Helsingborg i at få et tættere forbindelse for også at opleve nogle flere af de effekter, man har oplevet mellem København og Malmø, siger han.