preload loader
P4 København

UFO-entusiaster er overbeviste om, at Østersøen på et tidspunkt har haft besøg af det ydre rum. I hvert fald kan eksperterne ikke forklare, hvad det er, der har efterladt et gigantisk aftryk på bunden af Østersøen.

 

Skrevet af: 

 

Nye billeder: Ukendt objekt i Østersøen er ren X-files

16. jul. 2012 11.07 Nyheder

- Vi er på rigtig dybt vand her, siger Jørgen Dencker. Han er teamleder for Marinarkæologiske Undersøgelser ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde og er netop blevet præsenteret for de første billeder af det, der indtil for nyligt blot var kendt som et stort, rundt objekt på bunden af Østersøen.

Det gigantiske objekt blev fundet af et hold svenske skattejægere for et år siden, og buddene på, hvad det kunne være, har været mange.

Den ovale form samt et 300 meter langt glidespor – som om objektet er gledet hen over havbunden, før det har lagt sig til rette - har fået mange UFO-entusiaster til at gætte på, om det mon ikke skulle være et forulykket luftskib fra det ydre rum.

Et nyt Stonehenge
Fundet skete tidligt på sommeren sidste år, da holdet af dykkere befandt sig et sted mellem Sverige og Finland, hvor de opdagede noget sært - på bunden af Østersøen lå et massivt objekt, hvis lige ingen før eller siden har set.

Billeder og video optaget med ekkolod viste, at der var tale om et stort og rundt objekt på cirka 60 meter i diameter, som lå på 87 meters dybde.

Dengang kunne dykkerholdet kun gætte på, hvad objektet kunne være. Vraglederen Peter Lindberg havde ikke selv nævnt noget om en eventuel udenjordisk oprindelse, men han udtrykte spekulationer om, at der måske kunne være tale om »et nyt Stonehenge«.

På ét sted af stenformationen ligner det nærmest, at nogen har 'taget en bid' af den, forklarede dykkerne efterfølgende.

For et år siden forelagde Videnskab.dk mysteriet for en af Danmarks mest vidende mænd angående mærkelige ting i vandet: Marinearkæolog Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Dengang holdt han hårdt på, at den ovale form måtte være et biologisk eller geologisk fænomen.

Nu hvor vi har lidt mere, om ikke ret meget, indsigt i Østersøens underlige genstand, har vi ringet til ham igen i håb om, at han kan gøre os klogere.

Jørgen Dencker vil ikke lægge meget i det, når dykkerne siger, at materialet er 'sort og forkullet'. Det er hans erfaring, at man finder mange ting på havbunden, som man i første omgang ud fra farven tror er forkullet, men som slet ikke er det, fortæller han.

Han føler ikke, at han er blevet klogere efter at have set de nye billeder og optagelser af det mystiske objekt, men han medgiver, at han heller aldrig selv har set noget lignende.

Genstanden er ikke menneskeskabt
- Hvis det er rigtig gammelt, kunne det være en fangfold til rensdyr - men det tror jeg ikke helt på, for så ville det være mere ensartet og mere regulært, end det vi ser her, siger Jørgen Dencker.

Dernæst fortæller han, at han faktisk ikke selv rigtig tror på, at genstanden skulle være menneskeskabt.

- Det kunne jo også være et isaftryk fra sidste istid eller en stensamling, der er bragt dertil af istidens gletchere. Der har ikke altid været vand i området, vandspejlet er steget med cirka 100-120 meter siden dengang. Men det tror jeg alligevel heller ikke på. Der er ikke andet for end at vente på svarene fra de geologiske analyser, siger Jørgen Dencker.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 København

Skal Eurovision 2014 til København ?

19. maj 2013 09:23

København bør være det oplagte valg, til at placere Eurovision 2014 i Danmark. Det mener Wonderful Copenhagen. Men beslutningen er åben, siger Danmarks Radio.

 

Politiet stoppede unge drenges våbenleg

19. maj 2013 09:43

To politibetjente måtte igår trække deres pistoler, da de stødte på fire teenagedrenge i Roskilde, der legede med våben.

 

Midtjyllands græs bedst - Farums er værst

19. maj 2013 12:05

Græsset på MCH Arena i Herning udgør den bedste bane i Superligaen, mens Farum Parks kunstgræs er det værste. Det viser en afstemning blandt superligaspillerne.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

P4 Københavns nyhedsbrev

Her kan du til- og framelde dig P4 Københavns nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage efter klokken 9.00. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder et udsnit af nyhederne og links til vores historier.

 

Ugens album

Noah: Noah

Duoen NOAH's singler har høstet dobbeltplatin for mere end 7,5 millioner streams forud for debutalbummet, som udkom 20. maj

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > København > Nyheder

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.