18-årig indlagt med knivstik i brystet
07. aug. 2012 07.50 NyhederEn 18-årig mand fra Ballerup blev i aftes fra Herlev Hospital til traumeafdelingen på Rigshospitalet efter et knivstikkeri.
Manden er hårdt såret af et knivstik i brystet, men er her til morgen blevet erklæret uden for livsfare, og hans tilstand er stabil, lyder det fra Københavns Vestegns Politi, der efterforsker sagen som et drabsforsøg.
Politiet fik kort før klokken 20.30 en anmeldelse om et større slagsmål ud for opgangen på Baltorpvej 119, der er en del af et større boligkompleks i Ballerup.
- Vidner har set knive, og flere biler, der kørte væk fra området, siger vagtchef Brian Larsen.
I den ene bil blev den sårede mand kørt til Herlev Hospital af tre af sine venner. Men politiet leder også efter en sort BMW, der kan være gerningsmandens bil.
- Eventuelle vidner ud over dem, vi allerede har talt med, er meget velkomne til at henvende sig til politiet, siger Brian Larsen.