Teknik og miljøborgmester efter ulykke: Undskyld
02. feb. 2012 07.12 NyhederDet var på grund af Københavns Kommunes manglende vedligeholdelse af byens faldefærdige broer, at et gennemrustent gelænder knækkede, og var skyld i den faldulykke, der gjorde en 14-årige pige lam fra livet og ned, mens en anden 14-årige pige fik hjernerystelse.
Det viser politiets rapport efter ulykken.
Og derfor sender Teknik og Miljøborgmester Ayfer Baykal nu en undskyldning til de to piger og deres familier, skriver Politiken.
Hun siger, at ulykken er forfærdelig og ikke må ske igen.
Vejforhold under al kritik
Ayfer Baykal erkendte i går til P4 København, at vejforholdene i kommunen er under al kritik.
Den tragiske ulykke skete få dage før, Københavns Kommune kunne løfte sløret for en rapport, der viser, at vedligeholdelsen af Københavns broer, veje og fortov er blevet ignoreret og forsømt i årtier.
Regningen lyder på over 6 milliarder kroner, hvis de faldefærdige forhold skal genoprettes.