Grøn bølge til cyklister - også i modvind
03. feb. 2012 17.21 NyhederDu kender sikkert fornemmelsen af at trampe i pedalerne for at nå over, mens der er grønt, og så se farven skifte til rød lige lige tids nok til at må stoppe op og vente.
Det er måske snart slut, for Københavns Kommune kommer nu modvindsramte cyklister til undsætning.
Lyskryds justeres efter vejret
Kommunen har netop indgået en aftale med et hollandsk firma, der de næste otte år skal drive og opdatere byens godt 350 lyskryds.
Det betyder blandt andet at lyskrydsende skal kunne justeres løbende, så du kan ramme en grøn bølge, selvom du har medvind eller modvind, forklarer Steffen Rasmussen fra Teknik- og Miljøforvaltningen til berlingske.
De nye vinde gælder dog ikke kun cyklister. Justeringerne af lyskurvene vil også blive foretaget, så busser og biler ikke kommer til at holde i lige så lange køer som i dag.
Besparelse og miljøgevinst
Ifølge kommunens Trafik- og Miljøforvaltning er en mere gnidningsfri trafik og færre køer ikke den eneste fordel ved trafikstyringssystemet, som koster 25 millioner kroner.
- Når trafikken glider bedre, får biler og busser færre accelerationer og opbremsninger, og det er dokumenteret, at det giver en positiv effekt på CO2-udledningen og brændstofforbruget, siger Steffen Rasmussen til berlingske.