Sort rengøring hos Berlingske
09. feb. 2012 10.42 NyhederTre mænd fra Cameroun og en mand fra Ghana står over for at blive udvist fra Danmark, efter de blev taget for sort og illegalt arbejde i bladhuset Berlingske Media.
Det oplyser vicepolitikommissær Kjeld Farcinsen.
- De risikerer alle at få fængselsstraffe for henholdsvis dokumentfalsk og overtrædelse af indrejseforbud, siger han til Fagbladet 3F.
Ingen kommentarer
Berlingske Media har oplyst, at rengøringsfolkene var ansat via en underleverandør til Forenede Service, som hidtil har stået for rengøringen.
Forenede Service har ikke ønsket at kommentere sagen, da selskabet er ved at undersøge sagen.