preload loader
P4 København
Politi

Københavns Politi er blevet opmærksom på en ny bande-gruppering, der holder til ved det gamle grønttorv i Valby.

Foto: Mikkel Skovsgaard © DR

 

Ny bande blander sig i København

22. apr. 2012 10.12 København Opdat.: 23. apr. 2012 07.29

De kalder sig La Raza. Den nye gruppering i København, som allerede har tiltrukket sig politiets opmærksomhed.

I et klublokale forstærket med sandsække holder en gruppe unge mænd til ved det gamle grønttorv i Valby. De udgør den seneste knopskydning på det brogede bandemiljø i hovedstaden.

- Det gør det da endnu mere komplekst, og der er en risiko for, at der kommer nogle episoder, som vi skal holde øje med, siger Lau Thygesen, der er leder af bandeafdelingen i Københavns Politi.

Sorte sweatshirts
Det er en måneds tid siden, at politiet for første gang lagde mærke til den nye gruppering, der profilerer sig i sorte sweatshirts med deres navn på ryggen.

- Der er nok ingen tvivl om, at de vil forsøge at håndhæve et territorium ude i området, siger Lau Thygesen.

Indtil videre ved politiet ikke, hvor stor gruppen er. Men mange af dem er tilsyneladende gengangere.

- Det tyder på, at en stor del af dem er personer, der tidligere har været med i Sjælørgruppen, som der ellers har været ro om det sidste stykke tid, siger Lau Thygesen.

Allerede flere episoder
- Man kan kalde det en omgruppering, hvor de nu markerer sig ved at kalde sig noget nyt, siger han.

Ifølge Ritzaus oplysninger har der allerede været flere episoder, hvor medlemmerne af La Raza har været involveret.

Blandt andet skulle det være en mand derfra, der torsdag før påske blev stukket ned i P. Knudsensgade i Sydhavnen.

- De har været involveret i nogle episoder, bekræfter Lau Thygesen.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 København

Minibus med handicappede i færdselsuheld

13. maj 2013 17:42

Flere blev klemt fast i en minibus, som stødte sammen med en varebil i Nødebo i Nordsjælland

 

De smiler igen på Det Kgl. Teater

13. maj 2013 17:50

Nu går det igen fint med trivslen på Danmarks nationalscene. Det viser en ny undersøgelse blandt skuespillere og andre medarbejdere.

 

Hjemmehjælpersag fra Køge i Højesteret

13. maj 2013 17:35

Var det i orden, da Køge kommune fratog to borgere deres hjemmehjælp, fordi der ikke var råd til det? Det spørgsmål tages i dag op igen i Højesteret.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

P4 Københavns nyhedsbrev

Her kan du til- og framelde dig P4 Københavns nyhedsbrev, der udkommer alle hverdage efter klokken 9.00. Nyhedsbrevet er gratis og indeholder et udsnit af nyhederne og links til vores historier.

 

Grafik: Her er alle 98 kommuners plan for lockouten

Efter påskeferien bliver landets lærere lockoutet af deres arbejdsgivere. Derfor vil en stor del af underviningen blive aflyst. Se, hvad der sker i din kommune her

 

Ugens album

Agnetha Fältskog: A

'Det blonde A fra ABBA' er tilbage med sit første soloalbum i 9 år

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > København > Nyheder

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.