Jødehøring splitter de Radikale
12. feb. 2013 08.39 Nyheder
Høringen, der er arrangeret af det konservative medlem af borgerrepræsentationen Rasmus Jarlov, skal være med til at undersøge omfanget af chikane af jødiske borgere i København.
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, Anna Mee Allerslev deltager efter planen, mens den politiske ordfører Kasper Johansen har valgt at blive væk.
- Jeg agter ikke at deltage i noget, der har en så ensidig fokus på - som der står i indbydelsen - chikane af jødiske borgere, siger Kasper Johansen.
Sag vigtigere end partiskel
Men Anna Mee Allerslev dukker sammen med 200 gæster op til høringen. Sagen er nemlig vigtigere end partiskel, siger hun.
- Det her handler om, at København har et problem, som desværre ser ud til at være stigende. Både i skolerne med mobning på baggrund af racistiske motiver og i gadebilledet, hvor vi hører om flere og flere hadforbrydelser, siger Anne Mee Allerslev.
Høringen starter i eftermiddag klokken 16