Ny Niras-kritik: Tallene overdriver
06. feb. 2012 12.49 NyhederI sidste uge var folketingsmedlemmet Benny Engelbrecht ude med riven.
Nu er også Rådet for Bæredygtig Trafik særdeles kritiske overfor en rapport, om effekterne af en betalingsring rundt om København, skriver Dagbladet Roskilde.
Rapporten er lavet af det rådgivende ingeniørfirma, Niras for Roskilde Kommune. Men den indeholder graverende fejl og overdriver på afgørende punkter, mener Rådet for Bæredygtig Trafik.
Stadig plads i togene
Rapporten konkluderer blandt andet, at der ikke er plads i togene på Vestbanen til de op mod 1.600 ekstra passagerer, som vil søge mod de kollektive transportmidler, når betalingsringen indføres.
Men selv hvis 40 procent af bilpendlerne fra Roskilde skulle finde på at tage toget i stedet for bilen, vil presset på togstrækningen ifølge rådet ikke blive nær så stort, som Niras konkluderer, mener man i Rådet for Bæredygtig Trafik.
Efter rådets opfattelse overvurderer Niras nemlig både antallet af biler og antallet af personer i hver enkelt bil.