International skole udvider
27. aug. 2012 16.14 NyhederDen internationale skole i Roskilde er netop åbnet for de første elever, men er allerede nu tænker skolen på udvide.
Det er Skt Josefs Skole, som lægger hus til den internationale skole og planen er at skolen enten vil udvide på egen matrikel eller i lejede lokaler i nærheden. Det skriver Roskilde Avis.
- Vi er kun i startfasen, så vi må se, hvad det bliver til, siger skoleleder Thorsten Dyngby.
I øjeblikket er 15 elever fra fem forskellige lande tilknyttet skolen, men ventelisten på at få en plads vokser.
Eleverne kommer primært fra udenlandske familier, som er i Danmark i kortere eller længere perioder, fordi forældrene arbejder på blandt andet Risø Og RUC.