Åbent hus DR Nordjylland
Allerede inden klokken slog ni stod de første i kø for at komme med til Åbent Hus på DR Nordjylland, og vi takker hver og én for fremmødet.
Børnene fik autografer fra Ramasjangs Sofie, der blev smagt på brownies fra Den Store Bagedyst og Dorte Fals fra Penge fortalte blandt andet, hvordan programmet har skaffet en mand 800.000 kroner.
På plænen bag radiohuset spillede nordjyske Spinning Wheels, der især er kendt for hittet "Bum Bum". Og i en hængekøje mellem træerne havde naturvejleder Karin Winther lagt en kylling i en sovepose. Inden i kyllingen var en sten, som havde ligget i bålet en times tid. Efter fire timer i soveposen var kyllingen mør og god.
Alt imens den blev færdig, var en række folketingspolitikere ved mikrofonerne i studiet og Søren Ryge fortalte om sine haveprogrammer. I regionens sundhedsbus kunne gæsterne få testet helbredet og i haven blev der dyrket crossfit.
Se nogle af billederne nederst på siden.