Lavvande stopper Hals-Egense færgen
10. feb. 2012 15.35 NyhederHals-Egense færgen har indstillet sejladsen - ikke på grund af is men på grund af ekstrem lavvande.
- Vi kan ikke komme op på de bærepiller, der skal bære færgen inde i færgelejet. Vi har kørt bilerne frem og tilbage på dækket for at hæve færgen ved indsejlingen - men tør ikke mere af frygt for at komme til at ødelægge en af pillerne, for så er vi totalt færdig med at sejle siger overfartsleder Michael Vestergaard.
Vandstanden er faldet 73 centimeter - men den stiger forhåbentlig igen i løbet af et par timer, siger overfartslederen.