Beboere kan stadig ikke komme hjem
29. maj 2012 06.21 NyhederDet er stadig uvist, hvornår beboerne i flere lejligheder i Sankt Jørgens Gade i Aalborg kan komme hjem. Deres lejligheder blev evakueret efter en voldsom brand søndag eftermiddag hærgede flere beboelsesejendomme i Aalborg.
- Hovedbranden gik ud over en ejendom i Sankt Jørgens Gade, men også flere opgange i Hasserisgade og biografen Metropol blev evakueret, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
I Sankt Jørgens Gade blev nummer 4 og 8 evakueret - nummer 6 eksisterer ikke, mens nummer 2, 4 og 6 i Hasserisgade blev evakueret.
Men de fleste beboer har nu fået adgang til deres lejligheder. Dog ikke dem i Sankt Jørgens Gade 4.
Branden var søndag aften slukket, og ingen personer er kommet til skade.
Tirsdag skal teknikere undersøge, hvad der forårsagede branden.