Discjockey overfaldet
10. feb. 2013 08.42 NyhederEn discjockey blev i nat overfaldet, mens han spillede musik på Storms Bar på Hobrovej i Svenstrup.
Bag overfaldet stod en 20-årig mand, der slog discjockeyen i hovedet med både knynæver og en flaske. Kort efter blev den 20-årige anholdt, og politiet vil formentlig fremstille ham i grundlovsforhør i løbet af formiddagen. Det skyldes også, at han tidligere har været involveret i andre voldssager.
Offeret fik en flænge i ansigtet, og det er fortsat uvist, hvorfor han blev overfaldet.
I det hele taget var det en urolig nat på Storms Bar. Tidligere på natten blev politiet tilkaldt for at dæmpe en beruset gæst, der var meget ophidset.