Aalborg får nyt hjælpecenter til unge
11. feb. 2013 09.15 NyhederUnge med problemer får til efteråret et nyt tilbud om hjælp i Aalborg Kommune.
Headspace er navnet på centret, der skal drives af foreningen Det Sociale Netværk.
Her kan unge mellem 12 og 24 år gå ind fra gaden og omgående få gratis hjælp.
- Ingen problemer er for store, og ingen er for små. Det kan være fra kærestesorger til angst og det, der er værre, siger Bettina Post. Hun bliver øverst ansvarlige for de i alt seks centre på lansplan.
I en ny undersøgelse fra Det Sociale Netværk svarer 7 ud af 10 unge at de har problemer, de gerne vil dele med andre. Seks ud af 10 er i tvivl om, hvor de skal gå hen.
- På landsplan mangler et tilbud, hvor man kan gå ind fra gaden og få hjælp, siger Bettina Post.
Centret i Aalborg åbner den 1.september og kører i første omgang i to år.
Der forskes løbende i resultaterne for at undersøge, hvilken effekt det nye tilbud får for de unge brugere.