Frederikshavn tabte pokalfinalen
04. feb. 2013 06.03 NyhederDet blev en lang tur hjem for Frederikshavn White Hawks, da holdet søndag spillede ishockeypokalfinale mod SønderjyskE i Vojens.
Nordjyderne tabte 0-2 og fik dermed ikke genfundet selvtilliden efter to nederlag i træk i isligaen.
SønderjyskEs første mål faldt i første periode og kommer sikkert til at irritere Frederikshavn længe. I en tilsyneladende ufarlig situation tog pucken et forkert opspring, snød målmand Bryan Hogan og røg i mål.
Frederikshavnerne forsøgte at komme igen og skabte flere chancer. Alligevel kunne sønderjyderne øge til slutfacit 2-0 i tredje periode.