Frivillige tager ansattes arbejde
11. feb. 2013 07.50 Nyheder
Opdat.: 11. feb. 2013 09.47Hjørring Kommune fyrer ansatte på ældreområdet og erstatter arbejdskraften med frivillige.
Det sker, når et aktivitetscenter for ældre til juni skiller sig af med 23 ansatte.
- Det er grænseoverskridende, når man i mange år har haft lønnet og uddannet personale, siger Ingrid Mose, der er lokal formand i fagforeningen FOA.
Stor interesse for at blive frivillig
Men alternativet ville have været værre, mener Kurt Mikkelsen, som er næstformand i kommunens ældreudvalg.
- Vi kunne i stedet for have valgt at skære hjemmerengøringen ned til én gang om måneden, siger han, og påpeger, at der har været stor interesse for at blive frivillig.
Lars Skov Henriksen, der er frivilligforsker ved Aalborg Universitet mener, at kommunerne nu begynder at agere som frivilligorganisationer, når de selv rekrutterer de frivillige.
- Det er en ganske ny udvikling, siger han.