To års fængsel for sex-drab
07. maj 2012 17.10 NyhederEn 26 årig mand fra Saltum vidste ikke, at hans sexpartner kunne dø, da han bandt hende hårdt om halsen med en ledning.
Med den begrundelse har Vestre Landsret frifundet ham for tiltalen for overlagt drab på den 43-årige Tina Olesen under en sexleg i hendes lejlighed i Skovsgård i juledagene 2010.
I stedet er han straffet med fængsel i to år for uagtsomt manddrab. Resultatet er helt modsat det, som Retten i Hjørring tidligere nåede frem til - nemlig 12 års fængsel for manddrab.
Straks efter dommen er den 26-årige blevet løsladt fra varetægtsfængslingen. Han har været frihedsberøvet så længe, at straffen er afsonet.
Anklageren havde krævet fængsel i tre år, men resultatet er altså blevet to år.
Landsretten siger, at det er uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
I øvrigt taler meget for, at kvinden frivilligt deltog i sexlegen. Et vidne har nemlig forklaret, at hun tidligere havde udtrykt interesse for såkaldt kvælningssex.