Færrest biltyverier på Læsø
30. nov. 2012 07.33 NyhederHvis du vil undgå at få stjålet din bil, så er det en god idé at flytte væk fra fastlandet. Det viser en ny opgørelse over antallet af biltyverier i landets kommuner, som Magasinet Motor har lavet.
Læsø Kommune er nemlig det sted i landet, hvor der stjæles færrest biler set i forhold til, hvor mange biler der findes i kommunen. Skarpt forfulgt at ø-kommunerne Bornholm, Fanø og Ærø.
Flest stjålne biler i Ishøj
Københavns Kommune er med 2.127 stjålne biler årligt det sted, der stjæles flest biler. Men der er også mange biler i Københavns Kommune, så set i forhold til antallet af køretøjer i kommunen, er det faktisk i Ishøj Kommune, at der er størst risiko for at få stjålet sin bil.
I Nordjylland er det i Aalborg Kommune, der har flest biltyverier om året. Ud af 1000 biler i kommunen stjæles hvert år de 12 af dem.