Nordjysk skiløber diskvalificeret i Østrig
12. feb. 2013 11.01 NyhederDen nordjyske skiløber Christoffer Faarup blev i går smidt ud af disciplinen kombination ved verdensmesterskaberne i Østrig.
Den 20-årige skiløber fra Hobro blev diskvalificeret efter sit styrtløb fordi bindingerne på hans ski var 0,44 millimeter højere end tilladt.
Fint styrtløb inden diskvalifikation
- Jeg havde tjekket dem inden konkurrencen, men de var åbenbart lidt for høje alligevel, siger Faarup i et nyhedsbrev fra Danmarks Skiforbund.
Christoffer Faarup var ellers tilfreds med sit styrtløb, hvor han var placeret som nummer 37 ud af 43 deltagere - inden arrangørerne sendte ham ud af konkurrencen.