Troldkirke med udsigt
01. jul. 2011 10.06 Ad markvejen på vej derop går jeg imellem valmueblomstrende rapsmarker
spættet med hvidt. Ikke margueriter, som nogen måske kunne tro, men lugtløs kamille.
I vejkanten vokser blålilla lægeoksetunge og alm. røllike. Planter som vore forfædre har brugt som lægeplanter. Rølliken kaldes også sårhelingsurt.
Troldkirken, som denne stendysse kaldes, blev skabt af mennesker, som engang
For omkring 5000 år siden slæbte disse kolosale sten op på højdedraget og stablede dem til et gravkammer. Sønderholms hvide, kristne kirke , som ses mod sydvest, er "kun" knap 1000 år gammel.
På højen blomstrer knoldet mjødurt omkring de store grå sten. Vild kørvel og døvnælde er afblomstret, mens knopurt og gedeskæg er på vej. Her i ly af disse sten med stilhed og blæstens susen i ørerne får tiden en forunderlig dimension.
Fra stenenes uforanderlige ælde til valmueblomstens ene dag.
Den vide udsigt til fjord, by og marker er betagende. Her har blæsten og underjordiske kræfter frit spil. Nogen har lagt en krans af løv og blomster på højen. Måske for at formilde de onde kræfter, som huserede her Sct.Hans aften.
I ly af højen har kunstgødning fra markerne lagt sig, og her vokser der gederams og stor nælde. Planter som kræver meget kvælstof I jorden. Den store nælde er værtsplante for vore smukke dagsommerfugle, nældens takvinge og dagpåfugleøje. Og netop her på en blåhat sidder en nældens takvinge og gynger i vinden.