Vi er mange, der håber på en solrig sommer - men uden vand går den ikke.
I fem sommeruger laver P4 Nordjylland morgenradio med vand, ved vand og i vand.
Vi skal møde brandmanden, kloakarbejderen, sommerland-medarbejderen og en masse andre nordjyder, der arbejder med eller ved vandet.
Vi skal have sendt lyttere ud for at prøve vandsport, fiskeri og kanosejlads. Og så kommer vi selvfølgelig heller ikke udenom de vandede vittigheder...
Du kan høre sommermorgenradio med høj fugtighedsprocent fra den 4. juli.