Ny metode kan bekæmpe rynket rose
27. jan. 2012 09.01 NyhederDen genstridige rynket rose, der oprindelig kommer fra den russiske halvø Kamtjatka, truer med at sprede sig og overgro naturen langs store dele af landets kyster. Tidligere forsøg på at bekæmpe rynket rose har vist sig både ineffektive og dyre.
Men nu har en overdimensioneret, uskarp saks vist sig at være et stærkt våben mod den invasive plante. Naturstyrelsen har, som en del af EU-Life BaltCoast projekt, afprøvet den nye bekæmpelsesmetode på det fredede overdrev Store Vrøj ved Saltbækvig i Nordvestsjælland.
- Rynket rose er et alvorligt problem, fordi den er så svær at bekæmpe. Den er enormt vækstkraftig og skyder aggressivt, når den bliver skåret tilbage. Alle de kendte metoder giver forskellige problemer, men det ser ikke ud til være tilfældet her, siger skovløber Palle Graubæk, Naturstyrelsen.
Det nye våben sidder på en minigravemaskine udstyret med en sløv saks, som kan gribe og klemme om tykke bundter af de meterhøje roser og hive dem direkte op af jorden.
Rynket rose er en såkaldt invasiv art, der truer biodiversiteten.