preload loader
Søndag i Farver - Klik her for at gå til forsiden
charlotte ostertag, Vært på Søndag i Farver

Charlotte Ostertag

Charlotte Ostertag er født en novemberaften i 1967.

Min opvækst startede i Esbjerg og fortsatte senere i Aalborg. Som 20-årig flyttede jeg til Århus, tog en elevuddannelse indenfor bogholderi og EDB - som det hed dengang.

Internet i 1990'erne
Jeg arbejdede nogle år i en EDB-afdeling under LEGO-koncernen. Det var i begyndelsen af 90’erne, for jeg husker tydeligt, hvordan mine kolleger arbejdede intenst med at implementer det dersens nye ”internet”. Ret sjovt at tænke tilbage på i dag, hvor internettet er den største selvfølgelighed.

Journalist-uddannelsen
Jobbet havde ikke udfordringer nok og jeg sagde op. I stedet havde journalistuddannelsen tiltrukket sig min opmærksomhed. Efter et par års aktiv arbejdsløshed med flere skrivekurser og et praktikophold på redaktionen hos DGI i Vingsted lykkedes det mig endelig at komme ind på det forjættede studie.

Der stod Radio som overskrift
Efter journalistuddannelsen, der inkluderede 1½ års praktik som skrivende journalist hos Århus Stiftstidende, vidste jeg, at det var RADIO, jeg ville lave.

Så da jeg i efteråret 2000 blev ansat hos P4 Nordjylland i Aalborg var lykken gjort. Og her har jeg lige siden været morgen- og eftermiddagsvært for nordjyderne. Og det er jeg fortsat, sideløbende med at jeg også bruger et par dage om ugen på at lave Søndag i Farver.

Musikken fylder meget
Jeg er utroligt glad for musik - også den der spilles på P4 - og jeg kunne ikke forestille mig en dag uden musik. Det gør mig simpelthen i godt humør og jeg elsker at synge med eller at freestyle med lidt dans hjemme på køkkengulvet.

Hej P3 og Radio Rita
Som teenager sad jeg klar med spolebåndoptageren - og senere kassettebåndoptageren - for at optage de gode sange i Hej P3 og Radio Rita, og hvad programmer ellers hed dér om eftermiddagen efter skoletid. Og det var med tungt hjerte, da jeg for nogle år siden skilte mig af med over 100 kassettebånd, som jeg gennem årene har optaget.

Helt privat
Privat er jeg gift med Jan. Vi har to hunde og et hus på landet, der kræver sin tid og sit praktiske håndelag. Og når der er tid tilovers nyder vi at spille lidt golf.

 
Christina Ankerhus, Vært på Søndag i Farver

Christina Ankerhus

Hver anden søndag eftermiddag står jeg ved mikrofonen, og sender god søndags-stemning til hele Danmarks P4.

Jeg er en årgang 1971, født og opvokset i omegnen af Århus, og det er også her, jeg bor med mand og børn.

Morgenvært
Til daglig arbejder jeg på P4 Nordjylland i Aalborg , hvor jeg er en del af morgenholdet.

Jeg står morgenfrisk i studiet fra klokken 6-10, og elsker livet ved mikrofonen.
Det gør mig glad, når jeg er med til at give lytterne en god morgen. 

Jeg mener selv, at jeg har 'verdens bedste arbejde', og selvfølgelig har P4 jo også verdens bedste lyttere. Den samme glæde giver det også, at sende Søndag I Farver, hvor lytterne typisk har bedre tid til at lytte med.

Journalist nærmest ved et tilfælde
Det lå ellers ikke i kortene, at jeg skulle være radiovært, eller i det hele taget journalist.

Som yngre drømte jeg om at blive psykolog eller jurist.
Da valget skulle træffes efter gymnasiet , endte jeg med at blive ergoterapeut; en herlig uddannelse, der er både praktisk og teoretisk - hvilket passer mig fremragende.

Men i løbet af nogle år fik jeg dog en impulsiv lyst til at prøve kræfter med journalistikken. Jeg gik til optagelsesprøve og blev, egentlig ret overraskende, optaget på Danmarks Journalisthøjskole, hvor jeg blev færdig i 2003.

Radioens lyksaligheder
Efter min praktiktid på Tv-Avisen, DR1, havde jeg et skole-forløb med radio. Og så var min lykke gjort!

Radio var simpelthen bare lige mig.
Specielt direkte radio, hvor jeg taler direkte med lytterne. For det går jo begge veje i dag.

Jeg nyder de mange sms'er og mails, som P4-lyttere sender. Der er ris og ros og spontane kommentarere.
Alt sammen med til at gøre radio-jobbet endnu mere interessant.

Jeg nyder også det alsidige i jobbet som radiovært. Programmerne varierer, al den gode musik og alle de spændende mennesker, jeg taler med i løbet af en dag.
Jeg elsker det simpelthen!

Den private side
Jeg er gift med Peter, og vi har sammen to skønne piger.

Vi bor i et lille hus syd for Århus, - et lille samfund med skole, børnehave og gode naboer.

 Hverdagen kan godt være travl i en børnefamilie som vores, og derfor er vi glade for at holde ferier sammen.
Så rejser vi gerne til sydens sol, og bader, leger og hygger os. 

 

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

Ugens album

Ron Sexsmith: Forever Endeavour

De tolv sange på "Forever Endeavour" er skrevet lige i kølvandet på "Long Player Late Bloomer" og kaldte på en blidere stemning og flere musikalske nuancer i forhold til den elektrisk ladede forgænger.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Programmer > Søndag i Farver > Om programmet

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.