Pædagog var kun anholdt kortvarigt
17. jan. 2013 15.48 Fejl og FaktaDR Sjælland har i såvel P4 Sjælland, på P4 Nordvestsjælland som på dr.dk fortalt, at politiet har anholdt en mandlig pædagog for blufærdighedskrænkelse af børn i en daginstitution i Holbæk.
Det er en fejl, oplyser efterforskningslederen Ove Pedersen fra Midt- & Vestsjællands Politi.
- Han var kun anholdt i de timer vi afhørte ham tilbage i december måned, siger Ove Pedersen.
Men Midt- & Vestsjællands Politi har fået 20 anmeldelser om blufærdighedkrænkelse af børn, og de afhører løbende børn i sagen, for at finde ud af om der er hold i de 20 sager. Alle henvendelser fra forældrene går på den samme pædagog.
Der er ikke taget stilling til, om den mistænkte skal anholdes og fremstilles i grundlovsforhør og varetægtsfængsles.
Vi beklager fejlen.