preload loader

Foto: Morten Seligmann © DR

 

Kilde: 

 

Kræver fængsel til Lundby-forstander

31. jan. 2013 12.23 Nyheder

Anklager Michael Boolsen kræver en ubetinget fængselsstraf til Lundby Efterskoles forstander, Truels Achton Truelsen.

Det fastslår han torsdag i sin procedure ved Retten i Nykøbing Falster, hvor ottende retsmøde i sagen om kæntringsulykken på Præstø Fjord 11. februar 2011 står på.

- Der bør være tale om en straf, der udmåles i måneder, siger han.

Ikke under 250.000 kroner

I sagen står Truels Achton Truelsen på lige fod med Lundby Efterskole tiltalt for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse samt flere overtrædelser af lov om sikkerhed til søs.

Anklageren kræver desuden, at efterskolen straffes med en bøde på "ikke under 250.000 kroner", og at skolen frakendes retten til at afholde aktiviteter til søs.

For første gang kaster Michael Boolsen lys over, hvorfor hverken den kvindelige lærer om bord på båden eller skolens viceforstander, der var fungerende forstander på ulykkestidspunktet, ikke står tiltalt i sagen.

- Spørgsmålet er, hvem der har handlepligt i denne sag, siger Michael Boolsen og fastslår, at skolens forstander havde pligt til at have styr på skolens sejlaktiviteter.

Skærpede krav til sikkerheden

I sin procedure gjorde Michael Boolsen det desuden klart, at efterskolens dragebåd efter hans opfattelse blev brugt i erhvervsmæssig sammenhæng. Det betyder, at der stilles skærpede krav til sikkerheden.

Truels Achton Truelsen var ikke i Danmark den skæbnesvangre dag, hvor skolens to lærere og 13 elever kæntrede i dragebåden og faldt i det blot to grader varme vand. Og ifølge eget udsagn havde han ikke kendskab til den pågældende sejlads.

Men det er underordnet, mener anklageren og påpeger, at der ikke var nedfældet skriftlige regler for sejlads med skolens elever.

- Der forelå en mundtlig aftale, men hvor meget er det egentlig værd, når den ikke er almindelig kendt, siger anklageren.

Kendte ikke til retningslinjer

Både den kvindelige lærer, Rikke Jensen, og viceforstanderen, Lars Schou Jensen, har i retten forklaret, at de ikke kendte til retningslinjerne, som blandt andet ikke tillod sejlads i vinterhalvåret.

Som forstander havde Truels Achton Truelsen ansvaret for den nu afdøde lærer, Michael Jørgensen, og for dragebådssejladsen, fastslår anklageren:

- Dette ansvar kan man ikke fraskrive sig ved at sige, at underordnede medarbejdere er mere kompetente, siger anklageren med henvisning til, at der sagen igennem har tegnet sig et billede af en særdeles indflydelsesrig Michael Jørgensen.

Michael Boolsen henviser blandt andet til Højesterets dom i sagen om brandkatastrofen på passagerfærgen Scandinavian Star. Her blev rederiets fysiske ledelse dømt.

Retten afsiger dom i sagen i morgen.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 Sjælland

Kommuner optrapper kamp mod kasernelukninger

11. feb. 2013 15:10

Vordingborg, og flere andre kommuner, går i offensiven for at forhindre, at netop deres kaserne skal lukkes

 

Endnu en randzone stævning

11. feb. 2013 16:09

Loven om randzoner langs danske vandløb er ugyldig og skal fjernes. Det mener også foreningen Bæredygtigt Landbrug, som fredag indleverede en stævning mod staten.

 

Køleskabslig er for nedbrudt til hurtige svar

11. feb. 2013 11:30

Liget af Mette Bønnelykke Herholdt er i så dårlig stand, at det kan tage flere uger at fastslå dødsårsagen.

 

Dagpenge: Slut

16. jan. 2013 11:47

Dagpengereformen betyder at dagpengeperioden reduceres fra fire til to år. I de kommende måneder ophører dagpengene for mange arbejdsløse. Vi følger tre.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

Reaktioner på Spar Lollands fald

45.000 bankkunder på Lolland-Falster og Sydsjælland vågnede lørdag morgen op som kunder i Jyske Bank. Få udvalgte reaktioner hér.

 

Fejl og fakta

Ugens album

Ron Sexsmith: Forever Endeavour

De tolv sange på "Forever Endeavour" er skrevet lige i kølvandet på "Long Player Late Bloomer" og kaldte på en blidere stemning og flere musikalske nuancer i forhold til den elektrisk ladede forgænger.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Sjælland > Nyheder

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.