Japaner får pris for at vise Lolland frem
06. feb. 2012 08.54 NyhederDen japanske journalist Tomoko Kitamura får nu hædersprisen fra Dansk Journalistforbunds Kreds 2, for at få 30 millioner japanere til at blive dus med Lolland.
For den japanske journalist var primus motor på en halv times dokumentar til Japans største tv-selskab, NKH, om de mange projekter indenfor vedvarende energi, der finder sted på Lolland.
- Tomoko Kitamura Nielsen er en slags uofficiel ambassadør for et ret ukendt stykke af Danmark. Og hun har gjort et kæmpestort arbejde for internationalt at fortælle de gode historier, der også er at skrive om Lolland, sagde formand Jette Hvidtfeldt i sin tale til prismodtageren.
Tomoko Kitamura Nielsen er dansk gift, har boet i Danmark siden 2001 og hendes fortællinger fra Danmark har været med til at gøre Lolland til rollemodel for Japans genopbygning efter jordskælvet og tsunamien sidste år.