preload loader

Havnene fryser til for tiden. Det giver travlhed for isbryderne.

Foto: Marianne Jonassen, DR © P4 Midt & Vest

 

Skrevet af: 

 

Havne fryser til

04. feb. 2012 09.18 Nyheder

Når det bliver rigtig koldt i Danmark, er Næstved Havn normalt en af de havne, der først får problemer med is. Sådan er det også i år.

Havnen i den sjællandske by beordrede i går slæbebåden Enø til at sørge for at holde havnen fri for is. Med sin kraftige dieselmotor og sit forstærkede skrog fungerer den fint som isbryder.

- Vandet er næsten helt fersk og fryser derfor hurtigt til. Isen er i øjeblikket mellem fem og 10 centimeter tyk, og den stiger dagligt grundet det kolde vejr fra Sibirien, fortæller havnechef Jesper Møller Petersen.

Foreløbig er den 10 kilometer lange rende mellem Næstved Havn og Karrebæksminde fri for isproblemer, men det er en stakket frist, mener Jesper Møller Petersen.

- Når først havnen begynder at fryse til, så ved vi af erfaring, at hele kanalen lynhurtigt også vil fryse til. Vi regner med at skulle sejle mindst hver anden dag i kanalen i næste uge for at holde den fri af is, siger havnechefen.

Sidste vinter var Enø i arbejde fra midt i december og tre måneder frem.

Også i Randers Havn er vandet meget fersk og fryser hurtigt til, oplyser havneassistent Per Møller:

- Isen er vel fem til 10 centimeter tyk, men ind til videre har skibstrafikken selv kunnet holde sejlrenden isfri.

- Måske bliver vi i weekenden nødt til at få gang i vores slæbebåd Jens Ove, som også er isbryder. Det afhænger af, hvor mange skibe der kommer, siger Per Møller, som i givet fald selv skal føre skibet.

- Hele sidste vinter klarede Jens Ove at holde vores 30 kilometer lange fjord isfri, og jeg fik en masse overarbejde. Det får jeg måske også de næste uger,

siger han.

Det vanskeligste arbejde for Enø i Næstved opstår typisk, når det igen er blevet plusgrader.

Når vejret bliver mildere igen efter en længere periode med frost, og vinden går om i vest, sker der ifølge Jesper Møller Petersen ofte det, at isen pakker sig sammen i bunden af Smålandshavet.

- Så bliver det først for alvor problematisk for os, siger han.

Enø kan pløje sig igennem cirka 25 centimeter fast is.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 Sjælland

Mor ønsker søn tvangsfjernet

25. maj 2012 09:10

Normalt kæmper forældre for at forhindre, at deres børn bliver tvangsfjernet. Men i Fuglebjerg har en mor selv bedt Næstved Kommune om at fjerne hendes søn fra hjemmet, så han kan få hjælp.

 

Region Sjælland har danmarksrekord i efterløn

25. maj 2012 06:19

Region Sjælland har danmarksrekord i efterløn, og efterlønskronerne fosser i disse uger ud til a-kasse-medlemmerne i vores del af landet.

 

Benzintank får vindenergi

25. maj 2012 06:28

I dag får Sjælland sin første vindturbine. Det er benzinselskabet OK, der afprøver idéen på selskabets tankanlæg i Korsør.

 

Flere nyheder

 
 

Spørg historien

1. mar. 2012 12:14

Spørg historien er et nyt magasin på P4. Gå ind på siden og stil dine spørgsmål til vore eksperter, så får du svar i magasinet lørdag klokken 9.40.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

Ugens historiske hit

Da svensk Skara-sound vandt GrandPrix

Da svenske Herreys vandt Melodi Grand Prixet i 1984 med Diggi-Loo Diggi-Ley var det et gennembrud for musikmogulen, Bert Karlsson og hans Skara Sound

 

Ugens Fredagsbar

Virkelighed og fiktion på P4

Virkeligheden på romanform, seje sience fiction-agenter i sort tøj, en sommerrevy og en film som musical. Det er ingredienserne i ugens Fredagsbar.

 

Tema: Femern Bælt

I de kommende år vil Sydlolland summe af aktivitet når tusindvis af kubikmeter beton vil forbinde Lolland og Tyskland.

 

TEMA: Når sti bliver til å

Dårlig vedligeholdelse og stigende nedbørsmængder har i de senere år forvandlet mange stier og grusveje til plørehuller og vandløb.

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Sjælland > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.