Elvis var nr 1 på DR`s første Top 20
Første gang der i dansk radio blev sendt et hitlisteprogram, baseret på pladesalgstal var sidst i januar, 1963.
En, dengang 16 år gammel, Jørgen De Mylius havde brokket sig over, at DR`s i 63 nystartede Musikradio ikke havde nogen hitliste på programmet. Mylius fik opgaven med at samle salgsstal ind fra udvalgte pladebutikker over hele landet og kunne tirsdag den 29. januar, 63 gå i luften med sin første Top 20-liste.
Nummer 1 og det første nummer, der blev spillet i den første Top 20 var Return To Sender med Elvis Presley. Ugen efter blev der talt ned fra nummer 20 til nummer 1, så spændingen om, hvem der lå nummer 1 ikke gik tabt fra programmets start. (Hør starten af den andet Top 20-program, 5.2, 1963 via et Bonanaza-link andetsteds på siden)
Men Mylius´ Top 20 i 1963 var ikke Danmarks første hitliste. Tidligere havde Jørn Hjorting i Danmarks Radio haft en "Ti Vi Ka Li", baseret på lytterstemmer. Den allerførste danske hitliste var aftrykt i Radiobladet, det senere Se og Hør, i 1953 og havde som ét af de første hits "How Much Is That Doggy In The Window", den der senere blev til Raquel Rastennis "Der Sidder En Vovse I Et Vindue".
Den første Top 20 fra 29. januar, 1963 så sådan ud:
1 Return To Sender Elvis Presley
2 Bachelor Boy Cliff Richard & The Shadows
3 Lover's Lane Pat Boone
4 It'll Be Me Cliff Richard & The Shadows
5 Dear One Larry Finnegan
5 King Of The Whole Wide World Elvis Presley
7 Lesson One Russ Conway
8 Murder She Says (Miss Marple's Theme) Ron Goodwin
9 Baby Twist Buster Larsen
10 Monsieur Petula Clark
11 Sheila Tommy Roe
12 Bobby's Girl Marcie Blane
12 Lovesick Blues Frank Ifield
14 Dance On The Shadows
15 Be-Bop-A-Lula (Be Bop A Lula) Gene Vincent
16 Playin' Games Connie Francis
16 Kiss Me Quick Elvis Presley
18 Twist A Saint Tropez Les Chats Sauvages
19 Dybt I Min Drøm Poul Bundgaard
20 West Side Story Diverse
20 Ta' Med Ud Og Fisk Gitte Hænning ))