Ny skov på vej
11. feb. 2012 08.20 NyhederEn ny skov er på vej i Sønderjylland. Hele 100 hektar - svarende til omkring 200 fodboldbaner - vil skoven fylde, når den til foråret er rejst ved Tinglev.
Det er Danmarks største, private skovprojekt, som staten har været med til at støtte.
Skoven skal være med til at erstatte de træer, som bliver ryddet for at give plads til vindmøller i Østerild Plantage, oplyser miljøminister Ida Auken:
- Det er et rigtigt fint projekt, som både kan bruges til friluftsliv og som samtidig kan beskytte vores drikkevand, fordi det er et område, hvor der slet ikke bliver brugt sprøjtemidler, siger ministeren.