Bjørn Nørgaard-udsmykning til millioner
07. feb. 2012 07.45 MindretalDen danske menighed i Sydslesvig har fået sig en kæmpe opgave. Kunstneren Bjørn Nørgaard har sagt ja til at udsmykke Helligåndskirken i Flensborg, og det vil blandt andet indebære en port, der skal støbes i bronze i Italien.
Provst Viggo Jacobsen vil nødigt udtale sig om, hvor meget projektet løber op i pengemæssigt.
Vil søge fonde om hjælp
Bare det at få lavet modeller og tegninger af projektet har kostet op imod 200.000 kroner, og det er næppe forkert at regne med, at selve projektet med støbning af en bronzeport og udførelse af glasmosaikker vil løbe op i millioner af kroner.
Derfor vil kirken søge en række fonde om hjælp, ligesom man også har gang i en indsamling både nord og syd for grænsen.