preload loader
P4 Syd
satan, omvendt kors, bestseller, vero moda

Det omvendte kors pryder brystet på forårs t-shirts fra Vero Moda.

 

Skrevet af: 

 

Satanistisk mode fra Bestseller

16. maj 2012 14.57 Nyheder Opdat.: 17. maj 2012 08.38

Omvendte kors er normalt noget der hører Heavy Metal, satanist og Goth kulturene til - men i dette forår kan det omvendte kors også ses i den store danske modevirksomhed - Bestsellers  butikker. 

Det omvendte kors der er et anerkendt satanistisk symbol - bliver nemlig i Bestsellers Vero Moda butikker brugt som tryk på t-shirts til teenage-piger.

Vred biskop
Og det vækker vrede hos biskoppen i Haderslev stift Niels Henrik Arendt.

- De er villige til at sætte hvad som helst på tøjet bare det kan sælges. For dem er der såmænd ikke noget ideologisk eller antikristeligt i det - det handler bare om at tjene penge, men det kan man selvfølgelig også kalde en ideologi, siger Niels Henrik Arendt.

Biskoppen mener, at der ikke længere er grænser for, hvilke symboler virksomheder kan forsøge at tjene penge på.

 - Det berører mig da, fordi det er et satanistisk symbol, og jeg synes satanismen er en rædselsfuld tro. Derfor bryder jeg mig ikke om at se det i det offentlige rum. Men vi har religionsfrihed, og dermed er der også frihed til at diverse tøjfabrikanter kan sætte alskens modbydelige symboler på deres tøj. Der er vel en grænse et sted. Måske hvis man satte et billede af en koncentrationslejr på en t-shirt - men det er jeg ikke engang sikker på, siger Niels Henrik Arendt.

Ville ikke støde nogen
Bestseller har ikke ønsket at udtale sig på bånd til dr.dk/p4 - men Lisbeth Holm Højgaard der er Executive Brand Director på VERO MODA , der står bag t-shirten siger følgende i en udtalelse:

"Det har ikke været vores mening at støde nogen med dette print. Vi har dygtige, unge og velmenende designere ansat, som slet ikke tænker i de baner. De ser udelukkende deres print som et grafisk virkemiddel - intet andet. Vi medgiver gerne, at vi måske burde have forudset, at dette print kunne tolkes og forstås på flere måder, men vi har været i 100% god tro. Vi er meget kede af, hvis vi har stødt nogen. Det har på ingen måde været intentionen"

Diskussion med unge
Biskop Niels Henrik Arendt har et godt råd til designerne i fremtiden:

 - Jeg vil sige, at de skal tænke sig om. Men jeg tror, de er revnende ligeglade. Jeg vil gøre det, at jeg tager det op med de unge mennesker jeg møder. Jeg vil diskutere med dem, om det er fuldstændigt ligegyldigt hvad vi går og signalerer, når vi ikke mener noget med det, eller bør vi vælge noget der er livsbekræftende og signalerer glæde og kærlighed, siger Niels Henrik Arendt.

Bestseller er suverænt Danmarks største modekoncern og står bag mærker som Only, Vila, Vero Moda og Jack & Jones.

Satanistisk symbol
Det omvendte kors  - eller Peterskorset har gennem tiden været brugt ved visse lejligheder inden for kristendommen . I en beretning fortælles det, at apostlen Peter blev henrettet i Rom, og bad om at blive korsfæstet med hovedet nedad, fordi han ikke var værdig til at blive korsfæstet på samme måde som Jesus.

Men i nyere tid har korset været et af hovedsymbolerne for satanister verden over, der med det omvendte kors vil udtrykke deres hån for kristendommen, og at de som satanister står for det modsatte af kristendommen. Det omvendte kors er også blevet brugt ved flere hærværks-episoder mod kirkegårde overalt i Danmark, hvor det er blevet sprøjtemalet på gravsten, kirkegårdsmure og kirkevægge.

Hvad synes du? Burde Bestsellers designere have undladt brugen af det omvendte kors? Eller  er det et ligegyldigt gammelt symbol?

Skriv din kommentar her nedenfor.


 

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 Syd

Landmænd: Randzoner udfordrer grundloven

21. maj 2013 11:28

Den tyske landboforening mener, at loven om randzoner er grundlovsstridig.

 

Jobcentre: Ledige skal vælge offshore-branchen

21. maj 2013 06:18

Mangel på arbejdskraft i offshore-branchen er en gylden mulighed for de ledige.

 

Ornitolog: Filsø er blevet en perle

21. maj 2013 06:57

Det har været en stor succes at genskabe Filsø ved Varde, mener en af rådgiverne på projektet.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Sjælland P4 København

Byg det op

Vi har nu fundet de bedste forslag til byfornyelser

 

P4 Weekend

Spidsrod for fodgængere og biler med 100 km/t. sådan er det i Qatar

19. maj 2013 11:03Weekend

Livet som fodgænger er mere end farligt i Qatars hovedstad, Doha. Det kunne du høre om i Du store Verden, Pinsesøndag.

 

P4 Morgen

Thorup: - En af de helt store sæsoner

21. maj 2013 11:14Nyheder

EfB's afgående træner, Jess Thorup, betegner sæsonen som én af de helt store i klubbens historie.

 
 

P4 Hjemad

Skal der hamp i fyret?

17. maj 2013 17:04

På Forsøgsstationen i St. Jyndevad ved Tinglev forsker de i fremtidens energikilder.

 
 
 

Rettelser

Her kan du læse de rettelser, P4 Esbjerg bringer i forbindelse med artikler og indslag på hjemmesiden eller i radioen.

 
 
 

Ugens album

Noah: Noah

Duoen NOAH's singler har høstet dobbeltplatin for mere end 7,5 millioner streams forud for debutalbummet, som udkom 20. maj

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Syd > Nyheder

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.