Randzonelov: Landbruget kunne have tilpasset sig

- De kunne have tilpasset sig for længe siden, siger Per Kleis Bønnelycke, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Aabenraa om landmændene ovenpå sommerens mange debatter om den nye randzonelov, der træder i kraft den 1. september.

Loven betyder, at landmænd ikke må dyrke, sprøjte og gøde jorden 10 meter fra vandløb, samtidig med at det bliver tilladt at færdes på de samme arealer for borgere.

Debatten forfejlet
Han mener, at randzonedebatten har taget en helt forkert drejning, fordi landmændene ønsker sig en højere kompensation for det jord, der er i randzone områderne.

- Det er jo nærmest som om, at man diskuterer, hvor meget landmændene skal have af penge for ikke at forurene grundvandet og ødelægge naturen. Det mener jeg ikke rimeligt, siger Per Kleis Bønnelycke.

Drikkevand og natur er fælleseje
Flere landmænd har kaldt loven for tyveri, og staten er sågar blevet stævnet. Per Kleis Bønnelycke mener, at landmændene i første omgang slet ikke burde have haft så frie rammer i randzonerne.

- Naturen og vores allesammens drikkevand er jo fælleseje. Og randzoneloven er jo bare et nyt forsøg på opfylde noget af det, som burde være opfyldt for længe siden, siger han.

Landmænd: Handler ikke om hvor mange penge landmænd skal have
Kritikken møder dog langt fra forståelse hos landmændene. De mener slet ikke, at loven hjælper noget. 

- Det er jo ikke et spørgsmål om, hvor mange penge landmændene skal have, men et spørgsmål, hvor mange penge samfundet sætter til. Landmændene er jo en del af samfundet, og det render op mange, mange millioner på landsplan, siger formanden for LandboSyd Mogen Dall.

Ifølge Mogens Dall, så kan man sagtens få landbruget med på miljøtiltag.