SønderjyskE tabte til Viborg
12. feb. 2012 08.08 NyhederSønderjyskE's mandlige håndboldspillere kom skidt fra start efter pausen i mændenes håndboldliga.
Oprykkerne tabte igår med 27-28 på hjemmebane mod Viborg, der også var bundhold.
SønderjyskE var bagefter Viborg det meste af første halveg, og selv om holdet fik kæmpet sig op på uafgjort i anden halveg, så blev der lavet for mange fejl. Derfor endte det med et nederlag.
- Vi dækker ikke ordentlig op i første halveg, og i anden halveg havde vi problemer i angrebet. Det er ikke godt nok, sagde SønderjyskE's topscorer Casper Zachariassen.
SønderjyskE rykkede et trin nedad, og er nu nummer elleve i håndboldligaen.