preload loader
Rasmus Hende Svenson

11-årige Rasmus Hende Svenson fra Visby ved Tønder er medlem af foreningen for højt begavede børn - Gifted Children.

Foto: Louise Lind Jensen, DR Syd

 

Skrevet af: 

 

Det er svært at være klog

06. feb. 2012 07.58 Nyheder

Det kan være svært at være klogere end ens kammerater.

I Danmark er der omkring 35.000 højt begavede skolebørn. Mange af dem føler og tænker anderledes end deres jævnaldrende og derfor trives de ikke altid.

Ingen forstod
En af dem er 11-årige Rasmus Hende Svenson fra Visby ved Tønder. Han har altid haft det svært sammen med andre, og det hjalp ham kun lidt, da man fandt ud af, at det er fordi, hans IQ ligger blandt de øverste fem procent.

- Det værste af det værste var, at der var ingen, der forstod det. Jeg havde selvmordstanker og troede, at jeg var den eneste i hele Sønderjylland, der havde det så skidt. Det var forfærdeligt, fortæller den 11-årige eftertænksomt.

Sommerlejr gav venner
Men Rasmus Hende Svenson var ikke alene og det fandt han ud af, da han blev medlem af foreningen for højt begavede børn Gifted Children.

I Sydjylland og på Fyn er over 150 højtbegavede børn medlemmer og de tager blandt andet på sommerlejr med medlemmer fra hele landet.

- Det var fantastisk for mig de første gange, jeg skulle på sommerlejr. Det var meget vigtigt for mig, at møde venner, der havde samme problemer som mig, siger Rasmus Hende Svenson .

Høj intelligens er et problem
Også Rasmus' mor Stella Svenson og hendes mand har oplevet det som et problem, at have en søn, der var klogere end alle andre.

- Det har for os betydet rigtigt store problemer. Rasmus har været ude af skolen, og jeg har måtte sygemelde mig, for at kunne gå hjemme ved Rasmus. Jeg har selv været nede med flaget over det, fordi min søn havde det så elendigt, at han på et tidspunkt tænkte, at det ville være bedre for familien og for ham selv, hvis han var død, fortæller Stella Svenson.

Skolen ingen hjælp
Da en test gav familien Svenson det svar, de længe havde kendt, at Rasmus havde en IQ længder højere end normalt begavede børn, var det en lettelse. Men stadig vidste ingen, hvordan man skulle håndtere det, og de følte de sig alene med problemerne.

- På det tidspunkt stødte vi bare på det problem, at skolen ikke var klar over, hvad det betød at være højt begavet. Det var der ikke ret mange, der vidste. Vi oplevede også, at når vi sagde det til familie og venner, så forstod de ikke, at når man er så højt begavet, hvorfor man så ikke kan opføre sig normalt og passe ind. Rigtigt mange var uforstående over for det, så det hjalp ikke at vide, at han var højt begavet, siger Stella Svenson.

Hjælp hos Gifted Children
Da Rasmus havde det allerværst ringede hun til Gifted Children. Hvor hun oplevede en helt anden forståelse for de problemer de stod med. Lige som over 800 andre familier i landet har gjort de seneste år, meldte 11-årige Rasmus Hende Svenson og hans familie sig ind i "Gifted Children". Her fandt både Rasmus, Stella Svenson og hendes mand hjælp.

- I den aller sorteste og sværeste tid, hvor vi følte, at vi ikke havde nogen at snakke med, betød det, at der pludselig var en hel masse mennesker, som lyttede og forstod, hver gang jeg sad og tudede og havde behov for at komme af med det, husker Stella Svenson.

Det vigtigste for Rasmus er, at han nu har fundet nogle venner, der er lige som ham og interesserer sig for de samme ting.

- Det er en stor ting for mig, og det er det, der gør, at jeg kan trække mig igennem dagen i skolen og glæde mig til at komme hjem, siger Rasmus Hende Svenson.

Send eller anbefal link

Tønder

 

Nyheder fra P4 Syd

Tønder siger ja til verdensnaturarv

25. maj 2012 17:36

Byrådspolitikerne i Tønder er enige om, at det er gode ide, hvis vadehavet kommer med på Unesco's liste.

 

Bliv gift med sand under tæerne

25. maj 2012 16:03

Aabenraa tilbyder gratis strand-bryllup onsdag den 6. juni på Sønderstrand.

 

BILLEDER: Libyen-soldater får medaljer

25. maj 2012 11:50

De danske soldater, der var udsendt på missionen i Libyen, får i dag overrakt medaljer for indsatsen af statsminister Helle Thorning Schmidt.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

Vil du være vejrreporter på DR?

Interesserer du dig for vejret? Kan du lide at måle på det, filme det eller fortælle om det? Så er det dig, vi leder efter. Se her hvordan du kan være med i DR's nye vejrprogram.

 

P4 Hjemad

BILLEDER: Libyen-soldater får medaljer

25. maj 2012 11:50Nyheder

De danske soldater, der var udsendt på missionen i Libyen, får i dag overrakt medaljer for indsatsen af statsminister Helle Thorning Schmidt.

 

P4 Weekend

Så rykker russerne i kolonihaven

13. maj 2012 12:45Weekend

Sommer er det midt inde i Rusland. Og så handler det om dasha'en - den uundværlige kolonihave med hus. Det vil sige: Indtil nu. Hør nærmere her.

 

P4 Morgen

Sønderjyske udraderede Aab

24. maj 2012 07:33Nyheder

Sønderjyske vandt i aftes med hele 5-0 over Aab og slutter sæsonen på en fornem sjetteplads. Klik her og hør interview.

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Syd > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.