Fest i haven for byens prinsesse
20. maj 2012 11.45 NyhederSelvom de kongelige i Møgeltønder egentlig bare er naboen, og selvom datteren i huset har gået i børnehave med Prins Nikolai, så er det alligevel noget specielt, når der skal døbes et kongeligt barn i den lokale kirke Møgeltønder Kirke.
Det er stort
Mette Nissen med børn og nabobørn skal i dag fejre, at byens prinsesse får sit navn. Der skal dækkes op, så de 20-25 gæster, der er inviteret kan få suppe og tarteletter, når navnet er givet.
- Det er altså stort. Vi har siddet her både til barnedåb og bryllup. Det er en tradition, siger Mette Nissen til dr.dk/p4.
- Og så betyder det altså noget, at de kongelige ikke kun er i København, men også her i Møgeltønder, fortæller hun videre.
Godt at man bor tæt på
Fra Odense kommer svigermor i løbet af dagen, en rigtig royalist, som glæder sig over, at familien bor så tæt på Prins Henrik og Prinsesse Marie.
- Haha, ja, det tror jeg, hun er rigtig glad for.
Kl. 17 i dag får prinsessen sit navn. Mette Nissen tror på, at det bliver Louise.