LYD: CSR-fonden skylder næsten en halv million
08. feb. 2013 11.36 CSR-Fonden er kendt som dem, der arbejder for, at virksomheder skal opføre sig socialt og etisk ansvarligt, både når det handler om mennesker og miljø.
Derfor er det også kommet ekstra bag på restauratør Pia Bartholin, at fonden ikke har betalt de penge, de skylder hende.
Ikke betalt
Pia Bartholin driver Café Alsion, og hun stod for al catering til den store CSR-award i efteråret, hvor Bill Clinton besøget Sønderborg, men regningen på næsten en halv million kroner, er endnu ikke blevet betalt.
Bestyrelsesformand i CSR-Fonden, Maarten van Engeland, oplyser, at regningen nu er lagt til betaling og at pengene vil dukke op inden længe.
Hør indslaget ved at klikke på linket til højre.