Fredericia kan ikke være uden borgmester
11. jan. 2013 17.46 NyhederFredericia skal have en ny borgmester. Thomas Banke meddelte torsdag, at han trækker sig, og officielt sker det, når byrådet bliver samlet næste gang.
Men til den tid, så skal politikerne være blevet enige om en ny borgmester, for byrådet kan ikke være uden borgmester, siger kommunaldirektør i Fredericia, Tim Jeppesen.
- Vi kan ikke have, at vi i en periode på for eksempel en uge eller 14 dage ikke har en borgmester, siger han.
Travlhed i mødelokalerne
En af dem, der nu får travlt med at stikke hovedet sammen med venner og fjender i byrådet er Mads Lund fra Borgerlisten.
Han skal mødes med de fire ekskluderede fra Venstre-gruppen. Og han ser éen af dem som en kommende borgmester med støtte Socialdemokraterne.
- Jeg vil i første omgang arbejde for, at vi fortsat har en borgerlig borgmester, siger han.